2016 Uge 23

Jakobsen i Abu Dhabi

 

Så er det lørdag formiddag, og Preben og jeg har haft en stille weekend. Lige nu sidder Preben og læser min bog igennem, jeg har arbejde hver eneste dag den sidste måned. Preben er en stor hjælp og en skarp kritikker. Der er selvfølgelig lang vej endnu med den bog, men jeg håber at være klar til at afleverer mit første materiale til gennemlæsning den uge vi flytter hjem.

Så griber jeg fat i mennesker der ved mere end mig med hensyn til illustrationer og opsætning, udgivelse og PR.

 

Abu Dhabi har været det hele værd, tænk at have fået opfyldt alle de drømme vi havde da vi tog afsted, og at bogen er skrevet.

Det er underligt at tænke på at om 18 dage er vi hjemme igen. Det er både helt fantastisk og ”trist” på samme tid. Nu gik det lige så godt…! Det her luksusliv. Men det er med stor glæde vi flyver hjem, vi er taknemmelige over alt det vi har oplevet og fået med hos.

 

I denne uge faldt det på plads at Prebens australske kollega overtager vores lejlighed, og at han køber alle vores møbler. Fjernsynet blev solgt til en sød mand fra Pakistan i går aftes. Handlen fandt sted kl. 23.30, vi regner med at manden faster på grund af Ramadan, så han er nok mere frisk på dette tidspunkt end om dagen, de spiser jo først efter solnedgang. Jeg lytter lige til et program på Østjyllands Radio, og en skoleleder udtalte at det var et problem med fasten for nogle børn i de små klasser og dem der går til eksamen. Her i Abu Dhabi er fasten en del af kulturen og børnene vokser op med Ramadanen som en naturlig del man overholder. Cafeer og restauranter er lukkede i dagtimerne og arbejdstiden nedsættes på arbejdspladser i denne måned. Men hold dog op hvor må det være svært for børnene hjemme i Danmark, som på ene side lytter til deres forældre og faster, og på den anden side lytter til danskerne der anbefaler at man skal spise.

Uha hvor må vi vælge tolerance, og gøre alt for at der er plads til også de mennesker der har en anden overbevisning og måde og leve på end os.

 

Hver dag tvinger vi os selv til daglige gåture, særligt i dagtimerne er det hårdt. Det er virkelig kraftig blus på solen. Og selv når solen er gået ned er temperaturen høj, at man ikke helt har den store fornøjelse ved en gåtur som derhjemme. Så det bliver dejligt at komme hjem og bo ved Fjorden, jeg drømmer allerede om alle de mange gåture jeg skal gå ved stranden og i skoven.

Så nu holder Preben lige pause fra læsningen og kommer gående med polyfilla (spartelmasse), der er lige nogle huller i væggen efter fjernsynet er blevet taget ned.

 

I tirsdags d. 7. juni blev Nora 1 år, vi Skypede sammen med Henriette og Morten og sang fødselsdagssang for Nora, hun smillede og rokkede, og vi fik en lille ”snak” med hende. Jeg tror hun kan kende sin farmor og farfar. Ha ha….!

 

Jeg har lyst til at slutte med et dejligt citat jeg har læst et sted:

 

”Troen kan være som at holde Gud i den ene hånd.

Og når vi gør det har vi mulighed for at bruge den

anden hånd til at række ud til andre.”

 

Håber alle får en god uge.

 

Jytte

2016-06-11