2015 Uge 38

Jakobsen i Abu Dhabi

 

Lige siden vi er kommet tilbage og indtil i onsdags har de kun spillet klassisk musik på samtlige radio kanaler i United Arab Emirates (UAE), på grund af de sørgedage der er erklæret efter 45 UAE soldater mistede livet 5 september i Yemen.

I Yemen er der borgerkrig hvor oprører har afsat den siddende præsident, som prøver at erobre magten tilbage med støtte fra USA, Saudi Arabien, UAE og flere andre arabiske stater. Yemen er et fattigt land uden olie resourcer, og hvorfor de slås kan jeg ikke redegøre for?

Det Shia muslimske Iran støtter oprørerne og den fordrevne president får støtte af de Sunni muslimske lande som der er flest af i golfen. Om det så er Shia / Sunni der slås i Yemen ligesom Sovjet / USA gjorde i Vietnam ved jeg ikke, men nu må jeg hellere stoppe med storpolitik.

Her i UAE har tabet gjort stort indtryk og jeg har hørt der skal laves en ny nationaldag til minde om de faldne soldater. UAE er et ungt land fra 1971 og det er de største tab de har lidt, selvom de er meget aktive i koalitionen mod ISIS i Syrien og Irak.

 

Ugen har været stille, og der har også været lettere emner der kan skrives om.

 

Jytte har købt ny bikini, men det var en stor skuffelse at være med til! Jeg måtte ikke komme inden for en afstand af 10 m fra prøverummet, så det blev bare til meget venten!

 

Lørdag har vi været i Emirates Palace og se "Alice i eventyrland - på is". Historien er jo velkendt og skør med en masse symbolik, men i denne udgave var det nu mest kunstskøjteløb og lyseffekter der var hovedindholdet.

Halvdelen af salen var vist under 10 år, og hvis der havde været et skur der skulle rydes op i var jeg nok ikke kommet afsted

 

Preben

2015-09-19

 

 

 

De har vist meget spildtid i supermarkedet