Jakobsen i Abu Dhabi

Jeg holder lige en pause med oprydning og rengøring, for ugebrevet skriver jo ikke sig selv! Vi kørte fra Abu Dhabi kl. 5:15 i morges, for at afleverer Henriette, Morten og Nora i Dubai lufthavn. Desværre var deres fly forsinket 2 ½ time, men ifølge den flyapp som Preben følger med i er de kommet afsted. Så håber vi bare at Nora klarer flyturen hjem lidt bedre end herned, hvor hun var ked af det det meste af tiden. I hvert fald var det en glad lille pige vi kyssede farvel. Det er så dejligt at tænke på hvor godt vi kender hende nu, men uha det var svært for farmoren at se dem forsvinde. Ærligt begyndte jeg allerede at græde over det i går, og er lidt trist nu. Men sådan er det med mig og afsked, og heldigvis ved jeg at jeg bliver glad igen.

Janne (Henriettes barndomsveninde) rejste hjem tirsdag nat, og så er ugen ellers bare gået alt for hurtigt. Tirsdag hold Preben fri for at ”lege” med Morten. Preben havde leje to Aston Martin Vantage GT 4 biler (sådan én James Bond kører i), og så kørte de race på Formel 1 banen. Det var to smilende og glade mænd der kom tilbage, som var helt tilfredse med den oplevelse.

Ellers har vi mest været hjemme og hygget med Nora. Hun er vild med remser og sange, og er meget interesseret når vi kigger i bøger, og alt legetøj putter hun i munden. Hun stråler som solen og spreder glæde både når hun er vågen og sover. For når hun sover kigger jeg på alle de mange billeder og videoer jeg har taget af hende. Det er nok lidt overdrevet, men mon ikke det finder et leje når vi kommer hjem. Morten flyttede ind på vores soveværelse for at få ro til at læse allerede i anden uge, og det har fungeret fint. Og han er tilfreds med sin indsats. Så har han lavet nogle hyggelige pauser hvor han er kommet ud til os, og Nora bliver så glad når hun ser ham. Så er hun klar til fest og halløj, de har godt nok også fået mange ture i poolen.

I onsdags oplevede vi et voldsomt uvejr, Preben har hørt at det var det værste i Abu Dhabi i 30 år. Jeg havde været til Zumba og var gået direkte i et indkøbscenter, så jeg så ikke den halve time det var værst. Men da jeg gik ud var der stadig storm og regn, markiser var blæst i stykker og skilte og afskærmninger var væltet og blæs omkuld. Jeg valgte at tage en taxa hjem. Henriette og Morten havde reddet tørrestativ og vasketøj fra altanen, men efterfølgende var stormen så voldsom at de næsten ikke kunne lukke altandøren, så et vindstød blæste vores billeder ned af væggen. Og havestole og borde kom flyvende i luften fra andre altaner. Morten sendte et billede han havde taget af poolen, hvor solstolene var blæst ned i poolen. De havde aldrig oplevet noget lignende. Preben fortalte, at lige inden uvejret tog fat var himlen sort som natten. Vi har heldigvis ikke hørt om at nogen mennesker er omkomne, men vi snakkede om de mange bygningsarbejdere der kravler rundt på byggepladserne, vi håber at sikkerheden har været i orden.

Det har været tre fantastiske uger. På vej ud ad lufthavnen smilede Preben til mig, tog min hånd og sagde: ”Hvor er vi rige.” Tænk at Henriette og Morten valgte at bruge tre uger sammen med Nora hernede hos os, det har været en fornøjelse og vi er bare så taknemmelige over så meget godt vi har oplevet. Nu tror jeg Nora kender os når vi Skyper med dem næste gang.

Nå jeg må videre, for hotelværelset skal stå klar om 12 timer. Preben henter Birthe og Grete kl. 01:00 i nat, så vi har endnu en spændende og hyggelig uge foran os.

Ja vi er ”rige”. Rige på vores børn, vores barnebarn, vores skønne familie og dejlige venner.

Håber foråret får fat og at varmen vender tilbage til Danmark, må I alle få en dejlig uge.

Jytte

2016-03-12