Jakobsen i Abu Dhabi
Lige nu skulle Birthe Sloth have siddet i flyet fra København til Dubai. Men sådan blev det ikke…
For to timer siden fik vi besked om, at hun på vej fra Grete og til S-tog stationen, var blevet bestjålet, sit pas, sin pung og sin telefon. Så ubeskriveligt trist… vi er så kede af det på hendes vegne.
Forhåbentlig kommer hun tirsdag aften, hun har heldigvis fået ændret sin billet, det kræver selvfølgelig at hun får lavet et nyt pas på mandag. Hun har fået at vide det kan lade sig gøre, men intet er jo sikkert!
Vi mangler ord… først Norweigean strejken, som heldigvis opløstes midt på ugen, og så nu det her!! Øv øv..
Så engenlig har jeg slet ikke lyst til at skrive ugebrev, men gør det alligevel.
Det har igen været en uge med sand i luften, skyer på himlen og lun luft over Abu Dhabi. Dagene går og vi går med.
Preben trives med sit arbejde fortsat, han bliver udfordret af de kulturelle forskelle. 80 % at dem han arbejder sammen med er indere, måske har jeg skrevet det før. Han har aldrig før snakket så meget om sit job, som han gør nu. Det er hyggeligt når han fortæller om det når vi spiser sammen om aftenen. Jeg kan bedre forholde mig til noget med mennesker end noget med volt.
I går aftes havde vi besøg af Prebens Australske kollega James og dennes kone Judith, de kom for at se vores lejlighed og området, da de lige nu bor i hotellejlighed. De kom til aftensmad og desværre serverede vi laks som Judith ikke kunne lide, men heldigvis var hun vild med is og brownie.
. Hallo – en brownie jeg selv havde bagt, sikke det går for mig. Det er godt for mig med engelsk talende mennesker, det er god træning. Og selvfølgelig er det også spændende at høre deres historie. James og Judith havde boet i fire forskellige lande gennem de sidste 30 år, og nu var deres tre voksne børn også bosat forskellige steder i verden. Ved at bosætte sig her i Abu Dhabi er de ca. midtvejs for at besøge dem alle.
Spændende så forskellige måder vi vælger at leve vores liv på.
Sjov historie fra Zumba:
I tirsdag var der en sød arabisk kvinde med til Zumba, da timen var færdig skulle hun ud i omklædning-rummet, hvilket viste sig at været et problem da hun ikke var tilsløret. Der stod en mandlig instruktør ved skranken. Hun spurgte mig om hjælp. Så jeg gik ud til ham, og bad ham venligt om at gå væk et par minutter. Jeg tænkte at han slet ikke ville have lagt mærke til hende, han stod bare og kiggede ned i sin telefon og hun lignede alle os andre. Selvfølgelig smukkere og med langt sort hår.
Det sidder dybt i kvinderne at de ikke må vise sig for fremmede mænd. Sådan er det, og selvfølgelig må vi respektere det. Jeg fik en lille snak med hende, hun arbejdede i en bank, og tog altså til Zumba midt i arbejdstiden. Da hun hørte jeg var fra Danmark, lyste hun op og fortalte at hun brugte Lurpak smør til bagning.
I Prebens fritid får vi gået nogle dejlige ture i forskellige parker, vi savner begge to træerne.
Vi er jo godt vandt fra alle vores ture i Hylkedalen med Siffi. Der er palmetræer her hvor vi bor, men de står lidt spredt, så er det hyggeligt at køre afsted til noget der minder lidt mere om ”skov”.
Ellers nyder jeg stadig at læse, dyrke fitness og Zumba, sidde/ligge lidt i solen, snakke i telefon , skrive og modtage mails, smøre madpakker og lave mad. Jeg er fortsat så glad for min tilværelse her. Selvfølgelig er der da nogle dage hvor jeg tænker: ”Hvad får du egentlig lavet?” Men min grundstemning er G L A D.
Jeg har lige læst et godt udtryk i en bog, hvor en mand siger om det at være sammen med sig selv:
”Jeg hænger ud med sjælen.”
Et lille citat mere fra mig før jeg slutter: ”Lad håret hænge, lad maven falde og brøl af grin.”
Har fået skønne snap i denne uge om foråret hjemme i Danmark. Må I bare alle sammen mærke foråret både udenfor og inden i Jer selv. Dejlig tid at gå i møde, så glæder jeg så meget til at komme hjem.
I denne uge har jeg spillet en sang af Erik Grip: ” Jeg kan bedst med åbne vidder ”, og set en smuk video til. Danmark er et dejligt land, og vi tænker så meget over det nu hvor vi har været væk så lange.
Kærlige tanker fra Jytte
2015-03-14
