2015 Uge 43

Jakobsen i Abu Dhabi

 

Det har været en stille uge uden den store aktivitet. Vi nyder rigtig meget at have gæster, men det er også godt når der er tid til bare at ligge på sofaen og læse.

 

I sidste uge var der som nævnt islamisk nytår.

Her fungere det sådan at der først på året bliver udmeldt nogle "offentlige hellidage" med nogenlunde datoer. Men da de afhænger af om det er overskyet og om man kan se månen vil der være mulighed for datoen bliver skubbet.

Som f.eks. Eid al Adha hvor vi måtte ændre vores booking af hotel i Oman med kort varsel.

 

Denne gang fik vi først om mandagen at vide at torsdag ville være en fridag. Godt nok var det onsdag der var første dag i det nye år, men det er mere praktisk at fridagen ligger i forlængelsen af weekenden så det gør man bare.

I Danmark ville vi nok synes det var upraktisk at skulle arbejde 1 januar for så at have fri den 2. januar, men det er bare fordi vi er så traditionsbundne og ufleksible!

 

Og nu er vi så i år 1437 ifølge den islamske kalender hvor år nul regnes fra profeten Muhameds rejse fra Mekka til Medina.

Kalenderen hedder Hijri og har 12 måneder men kun 354 dage på et år, så den dermed skubbes 11 dage om året i forhold til den Gregorianske kalender som vi bruger.

I øvrigt fungerer hverdagen i UAE efter den normale kalander, og i offentligheden er det kun i Grand Mosk man kan se angivelse af at det nu er 1437.

 

Så når man bruger kalender systemer og samarbejder med Danmark fungerer alt som i Europa og vesten, bortset fra at ugen starter søndag.

.

Kun i Saudi Arabien er det offentlige system regnet efter den islamske kalender, men der har de også et religiøst politi der holder øje med folk er anstendigt klædt osv.

UAE er det arabiske land hvor der størst frihed til at være som man selv vælger og som ligner vesten mest.

 

Preben

2015-10-24