Jakobsen i Abu Dhabi

Det er lørdag og klokken er 17.30 Jeg ligger i strandkanten ved Cornichen, det er blæsende i dag så det er virkelig dejligt at være her. Skiver Ugebrevet på min telefon. Preben sidder i sin stol, med sin bog, i skyggen af et palmetræ. Livet leves langsomt, og det er vi efterhånden ved at være gode til. I morges snakkede vi om, at i Seest sad vi ikke særligt længe over morgenkaffen om lørdagen, der var altid et eller andet vi skulle. Men det husker vi nu også som godt. Det er en balance at leve med travlhed og hvile. Men her i Abu Dhabi får vi så hvilet os for alle de travle år og mere til, tror jeg. Vi sætter pris på begge dele.

Nu glæder vi os til at komme hjem til Danmark på sommerferie. Vi lander på onsdag, og så er det Nora der trækker mest i os. Hun skal døbes næste søndag, d. 2378. Vi glæder os til festen, til at se familien og være sammen med Henriette og Mortens venner. Ellers er vores dage i DK ved at blive fyldt med aftaler, der er mange der skal besøges. Håber vi når det hele. Vi slutter ferien på Langeland hvor Mia og Esben skal giftes (min storebrors søn). Det er en festlig ferie vi flyver hjem til.

Denne uge er for mit vedkommende, gået med at få læst og skrevet om børn der er anbragt. Der er ingen nemme løsninger og bare én sandhed om dette emne. Men det er altid vigtigt at være nysgerrig på hvordan vi bedst hjælper børnene. Og skal jeg nå at skrive en bog om hvad jeg tænker, må jeg holde mig igang. Tiden går hurtigt, og pludselig skal vi hjem igen.

Preben passer sit job, og udfordres af store kulturforskelle. Han siger han lærer rigtig meget ved at være her. Men nu glæder han sig til tre ugers ferie væk fra det hele.