2015 Uge 7

Jakobsen i Abu Dhabi

 

Så er det uge 7 og vinterferie så vi har haft fornøjelsen af the Lysholms.

 

De er jo en aktiv dykkerfamilie, så selvom de først kom lørdag kl 21:30 tog vi afsted søndag morgen kl 07:00 til Fujairah, hvor der var bestilt dykkertur. På vejen ud havde vi lidt travlt med at få tilbagelagt de 300 km, men på vejen hjem havde vi tid til at nyde bjergene, og Mette fik da også handlet lidt på et marked ved vejen. Først mandag blev der tid til at sove og slappe af i solen ved poolen, hvilket også skulle nås da især pigerne havde en en plan om at blive chokoladelækkre.

 

Tirsdag blev der sat ny rekord i aktivitetsniveau: Grand Mosk, Heritage village, Emirates palace, 5,5km løb på F1 banen på Yas Island og så aftensmad på den lokale pizzarie kl 22!

Og ellers har familien oplevet de sædvanlige ting med ørkentur, sejltur i mangroverne, manicure til pigerne og fede biler til drengene osv. Denne gang var der "børn" med så Jytte kunne godt tvinge os til at spille mærkelige spil. Men jeg tror faktisk de syntes Dixit var meget sjovt, for det gentog vi da.

 

Torsdag havde Mette og Jakob 20 års bryllupsdag, så det er vi beærede over at de holdt hos os.

Vi spiste i den roterende resturant i Marina Mall og havde en rigtig hyggelig aften. Mette afslørede bla. at hun blev forelsket i Jakob da hun så ham første gang som 10 årig.

 

Vi nåde også at komme på det lokale marked i Abu Dhabi hvor vi fik fremvist tæpper fra både Afganistan, Tyrkiet, Indien og Belgien! De havde dog ikke noget håndlavet "silke på silke" så vi købte ikke noget.

Med det gjorde vi på frugt og grønt markedet, hvor vi kørte hen på gaden med dadler.

Her var der masser af smagsprøver, så man kunne smage forskellen mellem de mange typer.

Vi smagte bla. nogle friske dadler der nærmest smagte som marcipan, og fik også figner og flere forskellige slags dadler med hjem.

 

Frugt købte vi også, men på det store fiskemarked kikkede vi bare. Her var ellers rigtig mange forskellige slags fisk og skaldyr, og ved udgangen kunne man få renset og tilberedt sin fisk før man tog den med hjem.

En enkelt arabisk kaffekande blev også indkøbt som souvenier.

 

Fredag kørte vi til Dubai som vi tog i en lidt anderledes rækkefølje. Først tog vi i Ski Dubai, hvor Jakob og Wiliam var ude på snowboard, og 2 timer senere badede de ved stranden ved det 7 stjernede hotel Sejlet.

Burj Khalifa blev der også tid til, men Jytte og jeg tog nu en kop kaffe, da vi allerede har været oppe i tårnet 3 gange siden oktober.

Aftensmaden fik vi på standard resturanten med fin udsigt over springvandet ved Dubai Fountains. At en burger så koster 140 kr er bare ærgeligt.

.

Inden vi kørte hjem igen fik vi tid til en tur i souken ved Dubai creak, hvor Kristoffer skulle have en kamel med hjem. Men når man nu alligevel var der kunne Mette da lige købe et cashmere tørkælde.

Jeg kan ikke afsløre hvad hun gav, for det skal vist sælges i forbindelse med indsamlingen til Bethel, men hun gav 1/6 af den første pris sælgeren nævnte. Der vist også ny rekord, men sælgeren så tilfreds ud!

 

Fredag kl 23:30 var vi tilbage i Abu Dhabi og 30 min senere kørte vi mod lufthavnen for at sende familien hjem efter en aktiv uge.

De rejste over Stuttgard og Hamborg hjem, og da de tyske piloter havde varslet strejke torsdag og fredag var det ligt spændende hvordan det ville gå.

Vi har dog lige fået en SMS om at de er hjemme som planlagt så det var fint.

 

Preben

2015-02-14