Jakobsen i Abu Dhabi
Sidder udenfor på vores altan, vejret er perfekt og selvom kl. er 21.30 er det stadig lunt og godt. Dog har det blæst lidt med sand i denne uge og i dag har der været skyer på himlen. Det sker ellers ikke ret tit, for det meste er himlen bare blå.
Trist at vågne op til den grusomhed der har ramt Paris i nat. Det er ikke til at forstå at mennesker slår mennesker ihjel. Verden er dog helt ude af kontrol. Håber sådan at nogen dygtige mennesker kan gennemskue situationen.
I denne uge har det bare været Preben, mig og ingen gæster fra Danmark. Mandag tog Preben ud at spise om aftenen, sammen med danske olie og gas folk, der var på besøg i Abu Dhabi. De var til ”verdens største” olie og gas-messe.
Onsdag tog jeg ud for at danse. Jeg var blevet overtalt af Raquel og nogle andre zumba-piger. Jeg er jo ikke vant til fra Danmark, sådan at gå ud at danse. Men det var super hyggeligt da vi var en 10 – 12 piger/kvinder der bare dansede med hinanden. Jeg var helt klart den ældste. To musikere der spillede latino-musik og der var en rigtig god stemning. Dog var det mærkeligt at se arabere drikke alkohol, det er første gang jeg har set det. Tror faktisk ikke de må drikke alkohol ifølge koranen. Der var kun tre mænd i den traditionelle hvide dragt ellers var resten nok expats, altså sådan nogen ligesom Preben og mig, der for en stund har forlad fædrelandet. Desværre føler jeg mig stadig begrænset i mit engelsk, men jeg snakkede længe med to kvinder der arbejder på den Amerikanske Ambassade. Alt i alt en sjov og glad oplevelse.
Til kirkekaffen i går kom Preben og jeg til at snakke med en mand fra New York. Hans søn havde det skønneste bon-hår der stod ud til alle sider. Jeg havde lagt mærke til sønnen i kirken, da han mindede mig om Morten da han var teenager. Men drengen her slog Morten med flere længder og krøller. Der var nok lige nogle afrikanske gener i ham. Vi har aftalt vi skal mødes med dem, når konen kommer hjem fra Nepal og vi ikke har gæster. Håber det lykkes, for far og søn virkede vældigt flinke. Tænk at man lige sætter sig og drikker en kop kaffe med vildt fremmede, og så pludselig er der kontakt og vi udveksler telefonnumre. Det er blandt andet det der er sjovt og spændende ved at være på eventyr.
Vi har også Skypet sammen med Christiana i denne weekend. Christina er fra Kina og har været udviklingsstudent her i Abu Dhabi, men for et halvt år siden flyttede hun til Canada. Farmor, farfar og Rikke har mødt hende. Vi sagde farvel til hinanden da jeg tog hjem til mors begravelse. Vi har ikke talt sammen siden. Pludselig skrev hun til mig om vi kunne snakke. Det var et glad og kærligt gensyn. Hun er blevet kemiingeniør og er nu i gang med at søge arbejde. Hun vil rigtig gerne arbejde internationalt, og ønsker ikke at flytte tilbage til Kina. Vildt at hun kan undvære sin familie og kultur, heldigvis skal hun hjem til jul. Hun har nu fået lov til at kalde os onkel og tante, hvilket hun spurgte om igen. Da hun boede her i Abu Dhabi var vi ikke lige klar til de titler med en fremmed, men vi blev helt bløde om hjertet da vi så hende igen, og hørte hendes glæde over at kende os. Så nu er vi altså onkel og tante – hvad mener I? Hun fortæller at i Kina er det almindeligt at kalde sådan nogle ”halvgamle” venner onkel og tante, også selvom man ikke er i familie, det er en ære. Så pyt da!!
Preben sover på forskud. Vi skal hente Anne-Grete i Dubai lufthavn kl. 02:30 i nat, hvilket ikke er noget problem, men Preben skal jo møde på sit arbejde i morgen tidlig. Anne-Grete og jeg kan jo bare sove længe, hvilket nok heller ikke bliver noget problem. Det eneste problem er nok at ugebrevet først kommer i morgen aften, hvis man kan kalde det er problem!!
Ønsker Jer alle en rigtig god uge. TAK for nu, det er som jeg smutter hjem til Danmark når jeg sidder med ugebrevet.
Jytte
2015-11-15
