2014 Uge 44

Jakobsen i Abu Dhabi

 

Uge 44

 

"Nice accent sir. Where are you from?" var der en lille Vietnameser der spurgte mig da jeg var ved at bestille internet til lejligheden. Hun snakkede selv tsing tao engelsk men mente åbenbart det var mig der var anderledes. Hun var nu rigtig sød, og snakkende hvilket ikke er så almindeligt for eskpedienterne her.

 

I denne uge har jeg spist Just Falafel to gange og det er just falafel: Italiensk = ciabatta med falafel, amerikansk = burgebolle med falafel osv.

 

Men ellers har jeg haft travlt med at flytte i weekenden. Jeg har været i IKEA og købe ind, og i aften skal jeg ud og se på et brugt køle-fryseskab.

 

Igår var jeg i den Angelikanske kirke for anden gang. Første gang jeg var der, var Jytte sammen med Anne-Grethe og hun var meget interesseret i om der var alkohol i altervinen.

Det kunne jeg ikke svare på fordi de alle drikker af samme bæger, men jeg gjorde bare som nogen af de andre og dyppede brødet i vinen.

Denne gang tog jeg en slurk af bægeret - og det er noget portvinsagtigt med alkohol.

Altså må kirken have alkohol licens, hvilket jeg ikke har fået endnu. Vores direktør har dog været så venlig at skaffe mig nogle Heineken i anledning af min fødselsdag.

 

Og bare lige så i ved det: Jeg glæder mig til min kone kommer :)

 

Preben

2014-11-01

Billed 3: Lørdag = vaskedag