2014 Uge 51

Jakobsen i Abu Dhabi

 

Uge 51 - Kære familie og venner.

Sikke en hyggelig tid lige nu. Mail og breve dumper ind, og det er så godt at hører om Jeres forskellige levede liv.

Denne uge og weekend har været stille og rolig. Og ikke budt på det vilde.

Åh jo.. jeg har fået mit ID-kort. United Arab Emirates. Resident Identity Card. Så nu er alt det praktiske omkring flyttet hertil, ved at være på plads. Det betyder også at jeg nu kan få et kørekort!! Hvem ved om jeg gør det? Preben synes at jeg bare skal gøre det. ”Just do it.”: siger han.

For Prebens vedkommende fylder hans arbejde, og for mit vedkommende… ja- så er jeg stadigt ”langsomt gående”. Kun når jeg løber og cykler i vores fitnesrum på 3. etage eller tager ud til Zumba i Fitnes Studio (10 km herfra), går det stærkt!!

I tisdags møde jeg en dansker til Zumba, jeg havde godt luret på hendes accent forrige uge, at hun godt kunne være fra Danmark. Vi kom begge lidt tidligt og efter 2 minutter på engelsk, sagde hun: ”Er du fra Danmark?” – og ja det er jeg jo. Hun vil sørge for at jeg bliver sat i kontakt med dansker-klubben hernede, hvilket jeg så springer ud i efter nytår.

 

Vores juletræ

Jeg har helt ærligt hverken haft lyst eller overskud til at lære nye mennesker at kende endnu. Hende her Mette, fortalte at hun boede her et halv år inden hun gjorde noget socialt, men så kom hun også til at kede sig så meget at der skulle ske noget.

Jeg har endnu ikke kedet mig, men er jo godt klar over at det må komme. Så det er med at være på forkant.

Preben har endelig erhvervet sig en blender, så nu kan han lave humus, hvilket han har snakket om siden han kom. Spændende hvad han mere finder på, for han har nemlig også købt sig en ny kogebog om afrikansk og arabisk madkunst.

I fredags prøvede vi en af de utallige biografer her i Abu Dhabi og så filmen: ”The good lie.” Miracles are made by people who refuse to stop believing. På dansk: “En god løgn.” ”Mirakler sker gennem mennesker der nægter at stoppe med at tro. En tankevækkende og rørende film om en søskendeflok fra Sudan, der flygter efter at de har været vidende til at deres forældre, og forfærdelig mange andre uskyldige er blevet ofre for had, og er blevet skudt af soldater. Den sluttede med et smukt afrikansk ordsprog:

”If you want to go fast, go alone.“Hvis du vil hurtigt frem, gå alene.”

If you want to go far, go together.”“Hvis du vil langt væk, gå sammen med nogen.”

Gå ind og se filmen hvis den også går i Danmark.

Vi havde ellers bestemt at vi ikke gad noget med juletræ. Men vi har nu alligevel fundet på noget . Man kan roligt sige at det er flot på en grim måde, eller grimt på en flot måde. Bedøm selv når du når ned til billedet!! Rikke har lovet at tage julelys og holdere med, så skal det nok blive godt. I hvert fald godt nok til os.

Faktisk fik faster Kirsten også sat gang i mig med hensyn til at få bagt bare én slags julesmåkager. TAK til dig Kirsten. Det blev til vaniljekranse, men de smager nu ikke som derhjemme, de er gode nok…. men det er for varmt og solrigt udenfor.

I går var vi til en rigtig børne-julegudstjeneste. Ledestjernen var ikke mere en 5 år, og der var de sødeste små lam på en 3 – 4 år. Der var mange børn i gang i alle aldre og nationaliteter. Det var en dejlig optakt til julen.

Vi er så klar og glæder os vildt til at Karsten, Rikke, Henriette og Morten kommer den 23. december. Vi planlægger en tur til stranden d. 24. december og sen julemiddag.

 

Det var denne uge. Håber I alle er klar til jul og at I alle får nogle dejlige og hyggelige fridage med familie og venner.

 

Kærlig hilsen og rigtig glæde jul til alle der læser vores brev.

Jytte og Preben

Det er sæson for blomster her

Julekage på cafétur