2015 Uge 13

Jakobsen i Abu Dhabi

 

Birthe og jeg har nået at være på stranden to gange. Første dag gjorde vi det nok lige rigeligt. Solen er skrap nu. Birthe blev mere rød end brun, selv på tæerne fik hun farve. Og næste dag hvor jeg var til Zumba spurgte én om jeg allerede have trænet!! Jeg var nok lidt rød i hovedet

 

I dag har vi nydt stranden igen, mest under parasollen og med vores bøger. Imens var Preben og Knud kulturelle og fik set lidt på biler også – Ferrari og Masserati.

I formiddags var vi i kirke sammen, derefter spiste vi frokost på Café Arabic. Birthe og jeg bestilte noget arabisk mad, som vi faktisk slet ikke kunne lide. Det viste sig at være noget varm yoghurt med kylling, pinjekerner, granatæblekerner, lidt grønt og med brødstykker i. Det tåler ikke en gentagelse, vi lod det stå. Nu er det bare en sjov historie.

I går da Preben fik fri, gentog vi at tage på fiskemarkedet, hvor Preben valgte aftensmaden og en kær gammel mand fileterede fisken for os for 10 dh. Det er bare en god oplevelse at være dér. Man skal dog ikke tænke for meget på hygiejnen.

I morgen går turen til Dubai, hvor vi nyder sidste dag med vores skønne gæster. Når vi har set hvad der skal ses, sætter vi Birthe og Knud af ved et hotel og så flyver de hjem søndag formiddag.

 

Her vil jeg slutte, for jeg vil udnytte at jeg kan snakke med Birthe.

 

Jytte 2015-03-27

Samtidig med at Knud og Birthe var hos os var Lisbeth og Finn Balle også i byen. De havde planlagt en spontan tur og måtte bo på et hotel ude i byen.

 

Men søndag da Knud og Birte var rejst kunne vi så være sammen med dem. Og som i kan læse i næste ugebrev blev Rikke, far og mor forsinket, så faktisk nåde vi også at være sammen mandag.

 

Så måtte vi bare nå at få alt snakken på to dage og det var rigtig godt. Vi er ikke så ofte sammen og det er for dumt, for det er super hyggeligt.

Men heldigvis kommer de bare igen en anden gang sammen med Anders og Kirsten (Var det ikke det vi aftalte?)

I dag er det fredag, og vi har stadig gæster. Birthe og jeg sidder på altanen og er ”stille” sammen, tro det eller ej!! Knud tager sig en ”morfar” og Preben går snart i gang med aftensmaden.

 

Det har været endnu en fantastisk uge med udflugter, samtaler, og strandture, og morgenmad og aftensmad på altanen i gode venners lag. Preben har som sædvanligt passet sit job, mens jeg har holdt ferie sammen med Birthe og Knud.

I går drak vi guldkaffe på Emirates Palace, det der dyre hotel der har kostet mere en Storebæltsbroen at bygge. Dér mødte vi Lisbeth og Finn (gamle venner). De holder en uges ferie her i Abu Dhabi, og kommer og besøger os på søndag. Super hyggeligt.

 

Som noget nyt har jeg at været i Etihad Towers, én af de høje bygninger her i Abu Dhabi. I mandags nød Birthe, Knud og jeg vores eftermiddagskaffe på 74. etage mens vi kunne se Abu Dhabi fra oven. Fin oplevelse. Knud fik brugt sin kikkert og kunne fortælle os hvilke både han kunne se ude i den Persiske Golf. Knud har meget glæde af sin kikkert og af sin App på telefonen hvor han kan følge med i hvilke skibe han ser. F.eks har han fulgt med i nogle luksuslinere der ligger til i Abu Dhabi havn, og som han kan se fra gæsteværelset. Birthe holder mere øje med hvad der sker i folks lejligheder og på deres altaner, dog uden kikkert. Hun mener dog det er ret kedelige, som hun siger: ”Der sker ingenting.”

.