Jakobsen i Abu Dhabi
Når jeg ikke læser har jeg fordybet mig i håndarbejde, hvilket jeg ikke har gjort i mange, mange år. Men engang lærte jeg at hækle, og heldigvis har jeg ikke glemt det. Så jeg hækler til vores lille barnebarn, som ligger trygt og godt inde i Henriettes mave. Jeg har hæklet en sød giraf og en lille elefant.
Og så er jeg begyndt at dyrke Zumba to gange om ugen, hvilket jeg nyder rigtigt meget. Det er fantastisk at blive rørt og få sved på panden, samtidig med at det er så sjovt og energifyldt. Min skønne instruktør har spurgt om vi skal mødes en dag, hvilket jeg har sagt ja til. Vi bor på Reem Island begge to, ikke så langt fra hinanden, så det er oplagt. Tænker at hun må have tålmodighed med mig, da mit engelske ikke er alt for godt. Faktisk sagde jeg det til hende, og så svarede hun bare, at hun heller ikke er god til engelsk. Men der underdrev hun helt sikkert. Jeg giver det en chance, hun er et sødt menneske i hvert fald, så må vi se om vi klinger sammen.
Jeg gav Preben en bog om De Forenede Arabiske Emirater i julegave, den beskriver med billeder og tekst nationens udvikling gennem de sidste 40 år. Den er han glad for og han får helt lyst til at vide mere om Mellemøsten i det hele taget. Han er da også så ”klog”. Jeg selv skal have repeteret alting igen og igen for at huske hvor det er vi har været, og hvad det er vi har set.
Preben har fået oversat mit kørekort fra dansk til arabisk, så nu skal jeg bare hen på motorkontoret for at få et rigtigt arabisk kørekort, så jeg må kører her. Preben presser på…. men det er nu stadig ”rødt lys” for mig at skulle køre her i Abu Dhabi. Vi må se om jeg springer ud i det!!
Vi har lige været ude at handle, og i bilen hjem sagde Preben: ”Skal vi ikke aftale at vi tager den her rolige måde at leve på, med os hjem til Danmark når vi flytter tilbage.” Han er så sød og han siger nærmest dagligt hvor glad han er for mig, og for at vi er på dette eventyr sammen.
Vi nyder vores to-somhed, det er en gave for os at være os to, så tæt sammen.
Lige nu tager Kirsten og Jannie afsted fra Danmark, og de lander i Abu Dhabi kl. 7.25 i morgen tidlig, hvor Preben henter dem. Vi glæder os til de kommer, for det e også hyggeligt at have gæster. Det kan vi nemlig også godt lide.
Sommerhilsner til det stormende Danmark.
Jytte 2015-01-10
Sidder nu på vores skønne terrasse, det er lørdag klokken er 19.30 og vejret er mildt og godt. Vi har hørt at stormen Egon raser over Danmark. Øv… håber ikke det går for hårdt ud over mennesker, naturen og dyrene.
Preben kokkererer i køkkenet og det er begyndt at dufte dejligt.
Vi har haft en dejlig weekend, hvor vi har lavet ingenting. I går gik vi i kirke og mødte en sød familie fra Irland. De har boet her i 4 år, og er rigtigt glade for at være her. De spurgte om vi havde lyst til at spille badminton, hvis de fandt en mulighed med en hal. Det sagde vi selvfølgelig ja til. Kvinden Sally, har lyst til at lave noget socialt ud fra kirken, og badminton kunne hun bare godt tænke sig. Lige noget for Preben og mig, for badminton har jo været vores sport gennem mange år. Lige nu kommer jeg helt til at savne vores skønne makkerpar Michael og Bo.
Ellers har ugen været lidt ”trist”, særligt for mig (Jytte). Det var svært at sende børnene tilbage til Danmark, om end vi alle sammen også trives i hverdagen og med hvad den indebærer. Men efter 9 intense dage med dem blev det bare så tomt, både i lejligheden og inde i mig. Så jeg græd de første dage efter. Men nu er jeg GLAD igen. Og sådan er jeg jo også hjemme i Danmark, når noget dejligt slutter, går der altid et par dage med eftertanke. Sådan er jeg!
Jeg læser Astrid Lindgrens biografi. Denne dag, et liv – af Jens Andersen. Den er jeg noget fascineret af, hun er en spændende dame at læse om, og hold da op hvor har hun været talerør for de sårbare børn. Hun har skrevet mange bøger hvor børn har kunnet spejle sig i de personer hun har skrevet om.