2015 Uge 6

Jakobsen i Abu Dhabi

 

Det har igen været en stille uge hos os her.

Vi slapper af når vi er alene, for vi kan jo lige så godt tage ud og se noget når her er gæster. Sidste nye er at far og mor planlægger at komme en tur i påsken så det glæder os rigtig meget

 

Jytte skriver på sin bog, og måske bliver hendes lejestue projekt hjemme i Kolding en realitet! Rigtig dejligt og hun er glad og fuld af energi. Det bliver nok fra uge 16 - 25 så det må vist bilive noget med at rejse et par gange så vi kan se hinanden.

 

Jeg har været i ørkenen i denne uge på det projekt jeg er kommet på. Rigtig spændende og med mange udfordringer.

Der er lidt krise i oliebranchen da olien er faldet fra 115$ i juni 2014 til 46$ i januar 2015. Siden er den steget til 55$ men alle skærer ned og reducerer omkostninger.

Jeg har bla. fået aflyst en konference hvor jeg skulle deltage i næste uge. Ærgeligt, men så har jeg da mere tid til at være sammen med familien Lysholm som kommer på vinterferie.

De lander om en halv time, så jeg slutter her og kører ud efter dem.

 

Preben

2015-02-07

Marina Square. Al Maha tower er nr 2 fra venstre