2015 Uge 19

Jakobsen i Abu Dhabi

 

Tja..

 

Jeg arbejder 10-11 timer om dagen og sørger for at score nogle point på den måde.

Både mit projekt i Abu Dhabi og de projekter jeg er på i Danmark kan nemt bruge mere opmærksomhed så det giver god mening.

Desuden er jeg jo teknisk ansvarlig, så jeg har altid lige en ny standard jeg bør læse, eller et mere overordnet spørgsmål jeg bør afklare. Så når Jytte ikke er her arbejder jeg bare.

 

Nu er her varmt med over 40grd om dagen og først sent om aftenen falder temperaturen til under 30 grd. Men det er også dejligt, og så går jeg min aftenstur.

 

I weekenden vasker jeg tøj, vasker op og gør rent, og putter mad i fryseren til ugen. Desuden læser jeg en del, og sidst på dagen idag tror jeg vil en tur i poolen.

 

I kan nok høre at jeg har det bedre når Jytte er her, så jeg glæder mig til næste uge hvor jeg skal hjem til Danmark til Sarahs konfirmation

 

Preben

2015-05-09