2015 Uge 9

Jakobsen i Abu Dhabi

 

Det ar altså noget vrøvl! Der kom en meddelelse: " Opdateringer installeret - genstarter om 10 min". Men det syntes hun ikke var så vigtigt, og så "pludselig" genstartede den. Nå - det er også Jytte der skriver i denne uge.

 

Sidder på vores altan, det er lørdag aften klokken er 18.30, det er stadig lyst. Jeg kan hører glade børn nede fra poolområdet og se folk der har gang i grillen. Preben står for aftensmaden, hvilket jeg nyder da det er skønt med en fridag, og dejligt at spise hans mad.

Vi har igen haft en stille weekend, med tid til afslapning, læsning i vores bøger, kirkegang og en tur i biffen. Preben har endnu engang være temmelig forkølet, jeg er ved at overtale ham til at bruge tørklæde på hans arbejde, da jeg tror det er aircondition han ikke for godt tåler.

Vi har altså gode dage her. I dag lørdag satte Preben mig af ved Saadiyat bech (stranden), imens han kørte rundt og så på BMW´er. Han har en drøm om at eje en BMW mens vi er her. Men der var nu ingen han faldt for.

Små glimt fra ugens løb:

Tirsdag efter Zumba var jeg sammen med en dansker Mette for første gang, en rigtig sød kvinde der er 10 år yngre end mig. Det var meningen hun skulle med hjem til frokost hos mig, men vi endte med at sidde og spise frokost på en restaurant sammen med to fra den danske ambassade i Dubai. Mette er i tøjbranchen og hun havde fået arrangeret et møde lige præcis den tirsdag hvor vi havde en aftale.

Hun smilede bare og bød mig med, og så sad jeg der. Mig med vådt hår fordi jeg havde været i bad efter Zumba, ingen make up eller i bare en lille smule smart tøj. De to fra ambassaden var på en våbenudstilling her i Abu Dhabi, og mens vi sad og spiste fløj jetjagere rundt i forskellig formationer. Til stor fornøjelse for den eneste mand der var til stede!! Mette skulle stille dem nogle spørgsmål i forbindelse med det danske firma hun er ansat i, så det gik noget af tiden med. Og ellers prøvede jeg så godt jeg kunne, bare at falde ind og snakke med. Tænker jeg har lang vej igen med det at kigge på menukort, og blive helt dus med at mødes med mennesker fra en helt anden verden end min. Men nu er det en god historie.

Vi sluttede hjemme hos mig på altanen med en kop alt for tynd stempel kaffe og en is, så det var den måde jeg gjorde mig kendt overfor Mette på, ved vores første møde. Men det var nu en rigtig hyggelig dag.

Onsdag aften var Preben og jeg til et socialt arrangement i vores kirke. Der var inviteret til fællesspisning og Linedance. Vi tænkte det var en sjov måde at mødes med nogle mennesker på.

Det blev en SJOV aften, dels var det hyggeligt at møde søde og imødekommende mennesker og dels var det sjovt at danse. Vi fik da sved på panden og fik grinet en hel masse. Præsten som heller havde for godt styr på højre og venstre sagde til Preben: ” Keep your day time job.” Hvilket betyder: ”Behold det job du har.”

Kan i se linjen?

Skilt i Yas Mall

Og jeg selv fik gjort mig virkelig bemærket da jeg røg ud at rytmen og bare begyndte at danse min egen frie dans. Alle stoppede deres dans og jeg fik mange anerkendelser og knus af de andre. Linedance var nyt for de fleste, inklusiv mig selv. Og så var det bare så hyggeligt at komme i kirken i går og smile til, og snakke lidt med dem vi havde danset sammen med. Nu har vi så det sammen.

Vi har også lært en sød helt ung kineser at kende. Christina hedder hun, hun studerer til kemiingeniør i Canada og er i praktik her i Abu Dhabi i 8 måneder. Hun satte sig ved siden af mig i kirken forrige fredag, og på en eller anden måde var der bare kontakt. Hun var også med til Linedance. Hun er bare så sød og spurgte på et tidspunkt om hun skulle kalde Preben og jeg for tante og onkel, for det ville hun have gjort i Kina. Men jeg har det nu bedst med Jytte og Preben. Sjovt hvis vi kan bevarer kontakten med hende. Vi synes jo det er lidt interessant og spændende med en pige fra Kina når nu vi har søde Sofie i vores familie.

Ellers er ugen bare smuttet afsted, som alle de andre uger. Jeg får læst rigtig meget og har ind imellem nogle dejligt lange telefonsamtaler med venner og familie hjemme fra Danmark. Jeg har fået bestilt billet til min hjemtur sidst i april. Ikke at jeg savner Danmark helt vildt, men jeg glæder mig til at være sammen med Jer alle sammen igen. Tænk hvor er vi RIGE på mennesker og vi mærker det helt tydeligt, også selvom vi er langt væk.

Nu er det blevet mørk, jeg sidder nu i stearinlyset og computerens skær, med det stille vand i forgrunden og lysene fra alle højhusene ind over byen. Nu siger Preben spise. Uhm….

Håber I alle har en dejlig weekend og at den nye uge må være fyldt med forår.

Jytte 2015-02-28