Jakobsen i Abu Dhabi

I sidste uge skrev og skrev jeg om legestuen, hvilket var en stor glæde og tilfredsstillelse. Dels fik jeg igen øje på hvor godt projektet er og dels fik jeg udrette noget.

I denne uge har jeg så ikke nået så meget, og hvad så for jeg har da bare ”dimset rudt”, og det er da også noget.

Dimset = strikket, læst lidt forskelligt, smurt 5 madpakker, lavet mad, pudset vinduer, skrevet e-mails, snakket i telefon, passet min zumba, vasket gulve og kysset lidt med Preben. Sådan er mit liv, helt enkelt.

Vi snakkede om forleden hvor tit jeg hjemme på Seestvej, tog natten i brug for overhovedet at nå ovenstående. Det blev puttet ind imellem, og det gør det så ikke her.

Jeg kan endnu engang bare give udtryk for min store taknemmelighed over mit liv, både det med fart på som hjemme i Danmark, og som nu det mere rolige.

Det kan dog stadig give mig ”dårlig samvittighed” at jeg har det så godt, og så vide at sådan er det absolut ikke for andre. Jeg snakkede med en sød receptionist til zumba, hun har en lille datter på 4 år hjemme på Filippinerne, som hendes mor passer mens hun er her for at tjene penge. Mens vi andre tager hjem på ferie i uger og måneder, ja så er det ikke engang sikkert at hun når hjem til sin datter i januar. På et tispunkt talte jeg med en anden sød filippinsk kvinde, som ikke havde set sine børn på 8 og 10 år i 2 år.

Prebens arbejdsuge har ikke været så travl som forventet. Det kan mærkes at Rambøls samarbejdspartnere og kontorerne i Indien og Danmark også afvikler ferie.