Jakobsen i Abu Dhabi

Så sidder Preben og jeg i bilen på vej hjem fra Dubai, lørdag aften kl.. 23.00. Vi har lige afleveret Rikke og hendes veninde Christina i lufthaven, de flyver hjem i nat og lander i København i morgen tidlig. Så er den uge bare gået. Det har været så godt med liv i huset, gode samtaler og gode grin. Preben passer sit arbejde fra kl. 7 til 16.30, men jeg har haft glæde af pigernes selskab fra morgen til aften. Nogle dage er de taget på tur uden mig, og så har jeg passet min zumba.

En aften inviterede vi Raquel, hun ville så gerne hilse på vores gæster. Det blev en hyggelig aften hvor vi spillede spil, grinede en masse og snakkede om vores landes traditioner. F.eks kendte hun ikke til kagemænd og koner, og at man skulle skrige når man skar halsen over på kagen. Når man sådan fortæller det, er det da også en mærkelig ting at gøre sammen med børn.

Forleden kørte vi 90 km ud i ørkenen, så pigerne fik en fornemmelse af en "rigtig" ørken. På vejen derud besøgte vi et bilmuseum. En sheik har samlet på biler fra hele verden, og bygget sig en hal langt ude i ørkenlandet. Og der var bare mange biler. Han har nok tjent godt på sine oliebrønde, og har så denne særlige interesse for biler, som han lever fuldt ud.

Preben faldt særligt over en Toyota Landcruiser, nøjagtig magen til den han har kørt rundt i da han var i lærer hos Søren Toft på Langeland. Det fik smilet frem og kaldte nok lige på gode minder.

Det var jo der han og jeg så hinanden for første gang. Godt han kom til Langeland, så jeg kunne få en kæreste for livet.

Pigerne har nydt solen, både ved vores pool og en enkelt dag ved stranden. Det har været lige rigeligt varmt, mest fordi det har været meget fugtigt, hvilket gør at det næsten føles som at være i sauna når vi går ud. Vores pool er heldigvis nedkølet, hvilket gør det forfriskende at få en dukkert, ja faktisk er det bare mest behageligt at være der.

i går aftes spiste vi pizza på det lokale pizzeria med de rødternede duge. Tjeneren kunne kende os, og blev bare glad for at se os igen. Ja - jeg var lige ved at give ham et knus, men da han rakte hånden frem valgte jeg at gøre det samme. Vi har ikke været der det sidste halve år. Nu har vi fortalt ham ar vi kommer igen, med alle vores gæster. Det blev han glad for at høre.