Kære familie og venner.

Denne uge er det mig (Jytte) der skriver brevet. Preben har travlt med at samle IKEA møbler, vi har de sidste par dage fået handlet lidt ind, og i dag er de store ting blevet leveret. Desværre er Prebens værktøjskasse endnu ikke kommet, så han klarer sig med det værktøj der følger med kasserne og hans lommekniv (Leatherman). Indtil nu er det nu også gået helt fint. Det er dejligt endelig at være hos Preben. Flyveturen fra Kastrup til Dubai gik stille og rolig. Jeg blev fulgt at Anker til Kastrup, jeg tror hans ro smittede af på mig.

Preben tog imod mig i Dubai, og hold da op hvor var det bare godt at se ham igen. Jeg tror aldrig vi har været så længe væk fra hinanden før, han rejste d. 10. oktober og jeg d. 5. november. Og nu er jeg her så…

Første dag fik jeg mig en frygtelig forskrækkelse. Jeg havde besluttet mig for at sove længe, Preben skulle på arbejde og jeg trængte til at sove. Men ca. kl. 11.00 lød der en stemme fra en højtaler ude på gangen : ”Attension please”. Fortumlet fik jeg mig rodet ud af dynen, men kunne ikke forstå hvad der blev sagt, og så pludselig lød der en sirene VILDT HØJT!!! Jeg hoppede i et par bukser og en bluse. Vidste bare at jeg ville UD! ”Hvorfor skulle vi også bo på 19. etage?!”. Jeg ringede til Preben, som ikke tog tlf. Skrev til ham: ”RING HJEM”. Hvilket han så heldigvis gjorde med det samme. Han lovede at komme hjem. Jeg løb ud på gangen i bare tæer, bankede på ved en tilfældig lejlighed, hvor en lille rengøringsdame heller ikke vidste hvad der foregik. Jeg ville finde trappen, men i min panik kunne jeg da ikke se pilene og EXIT, som Preben senere siden viste mig, og de var meget lette at få øje på. Preben ringede igen, og gav mig så meget tryghed at jeg tog elevatoren ned på 3. etage, hvor der døgnets 24 timer altid sidder en mand ved receptionen. Og han fortalte at det var en brandøvelse. Chok… for en oplevelse. Preben kom hjem og vi gik en tur, han var selvfølgelig ked af det mine vegne.

Nu har vi haft en dejlig weekend sammen, der er brandøvelse igen i morgen, hvor Preben er på job. Jeg vælger at tage min bog og gå udenfor, jeg vil ikke være herinde og blive mindet om min start i Abu Dhabi.

Men ellers tror jeg vi bliver glade for lejligheden, fra stuen er der en fantastisk udsigt, ud over en lille lystbådehavn, som endnu ikke er taget i brug, og så langt øjet rækker er der små og store hvide huse. Vi lagde vores madrasser herinde i aftes, og faldt i søvn til denne smukke udsigt, bare i mørke og med lys fra husene. På 3. etage er der en fin swimmingpool og et hyggeligt miljø med træer og grønt. Hver aften er der folk der sætter sig og hygger dernede. Preben og jeg har været dernede i dag. Vi blev noget overraskede over så koldt vandet var, så det afkøler de helt sikkert. For temp. er ca. 29 grader. Det er da utroligt at man lige kan flyve godt 6 timer, fra efterår, regn og rusk og så ned til sommer og sol. Der er også et fitness-rum, som jeg tror jeg vil afprøve og se om jeg ikke kan få en god rytme med noget motion.

Det er lidt ”spændende” det hele, fantastisk alt det Preben har ordnet ind til jeg kom, en utrolig vilje, lyst og energi der er i ham. Alt imens han også lige er startet i sit nye job.

Jeg er jo laaangt væk nu, men når jeg lige får nyt nr. til min mobil, og vi får et fastnetnr., og vores internetforbindelse bliver stabil, og jeg falder til ro…. Så skal vi bare holde kontakten!!

Kærlige tanker Jytte i Abu Dhabi – og en kæmpe hilsen fra Preben