2015 Uge 48

Jakobsen i Abu Dhabi

 

Sidder på en cafe i Dubai. Lis og Ole er oppe i Bjur Khaliffa. Vi har haft en endnu en fantastisk uge med gæster.

Som noget særligt vil jeg fortælle om en bil og to glade mænd.

Preben lejede en McLaren i to dage, og det blev en helt særlig oplevelse for os alle sammen. Preben hentede den på parkeringspladsen under Emiraternes Palace i arbejdstiden og da han holdt ved første lyskryds satte han den i frigear. Da det blev grønt kunne han ikke få den i gear, så han kom ikke med over for grønt hvilket gav en del dytten. Heldigvis fik han hurtigt lært hvordan det kunne undgåes. Han satte bilen i p-kælderen hos os selv og lagde nøglerne på køkkenbordet, for derefter at smutte på arbejde igen. Det var jo bare en helt almindelig tirsdag!! Da vi andre kom hjem fra byen havde vi ellers aftalt et lille hvil, men da Ole så nøglerne fik han julelys i øjnene og Lis og jeg måtte bare følge med. Planen var at leje en rød Corvette hvilket var aftalt dagen før, og på p-pladsen stod en orange McLaren. Ole trykkede på fjernbetjeningen på nøglenog lygterne på McLareren blinkede... Preben havde skiftet mening uden vi vidste det. Glæden var stor hos Ole, men aftog en smule da han ikke kunne finde ud af at låse døren op i sådan en smart bil, og Lis og jeg var ikke til megen hjælp. Heldigvis kom Preben hurtigt hjem derefter, og ved fælles hjælp og et telefonopkald til udlejeren lykkedes det. En helt almindelig tirsdag blev en DRØM. At se glæden hos vores mænd var det hele værd, hører og se deres begejstring og lyden fra motoren da se startede og kørte afsted. Woow.

De siger begge to at det er den største bil oplevelse man kan tænke sig med 592hk og 0-100 på 2,9s..

Dagen efter kørte Lis og Ole afsted i bilen, ud for at hente Formel 1 billetter, . Det skabte totalt respekt at komme anstigende i sådan en bil. Vejen blev nærmest banet for dem, og p-vagter flyttede på afspærringer så de kom den nemmeste vej.

Jeg er utrolig glad for at Ole har delt denne oplevelse med Preben. For da det blev min tur til at sidde ved siden af, og endda med Preben som chauffør, oplevede jeg at holde fast i stroppen over døren, at være anspændt i hele kroppen og høre mig selv sige op til flere gange: "Preben du må ikke køre så stærkt." Så min fornøjelse er at Preben har fået en stor drøm opfyldt.

Vi oplever meget ved at have gæster, og nye ting kommer til. I går sidst på eftermiddagen kørte vi 50 kilometer ud i ørkenen, de 30 kilometer var virkelig ude i ørkenen, på grusvej og uden gadelys. Vi så en smuk smuk solnedgang, kamelfarme og sand så langt øjet rakte. Vores mål var Arabian Night Village, som viste sig at være et helt fantastisk sted. Man kan komme og spise der, som vi gjorde det, men det er også et hotel hvor man kan leje sig ind i et telt, en palmehytte, et lille hus eller en suite. Med swimmingpool , ørkenkørsel og med mulighed for at ride på kameler.

Måske det skal prøves af engang?. Der var så stille og fredfyldt, en kontrast fra larmen derhjemme med støj fra biler og en summen og brummen fra aircondition og udluftning fra p- kælderen.

Der var dækket op med stofsuge i fantastiske farver og vi sad nærmest på gulvet, dog på nogle behagelige bænke med ryglæn. Men det var nærmest som at ligge til bords. Vi fik serveret en dejlig arabisk buffet, mens en ung araber spillede musik og sang. Efter maden blev vi underholdt af en dygtig mavedanser. Til sidst slukkede de lyset, og vi lagde os og kiggede på stjerner.

Har lige lyst til fil at citere Johnny Madsen : "Vi mennesker lever under samme himmel, men vi har ikke samme horisont."

Der er jo det spændende ved at rejse bare en uge eller et par år (som os), at man får øjnene op for hvor forskelligt og anderledes vi hver især lever vores liv.

Ellers har jeg været ude af min komfortzone i denne uge, jeg har kørt vores egen bil to gange. Først lidt "tvunget", da der kun var to pladser i sportsvognen. Så mænd for sig og kvinder for sig. Vi tog til en festival 40 km fra os på vej til Al Ain.

I går kørte jeg frivilligt til Saadiyat Beach, hvor vi nød dagen med afslapning og badning.

Nu er vi så i Dubai, og glæder os til Lis og Ole kommer ned, så vi kan finde et hyggeligt sted at spise og nyde springvandet.

Resten at weekenden står på Formel 1 for Ole og Prebens vedkommende. Lis og jeg skal nok finde på noget andet hyggeligt at foretage os. Faktisk har hun også fået lært WORDBARIN at kende. De første dage spillede vi det på min telefon, men Ole installerede Appen for hende efter et par dage. Der er en hyggelig måde at slappe af på.

De rejser hjem igen mandag morgen.

Uha så bliver der stille, efter sådanne skønne uger.

 

Jytte

2015-11-27