Jakobsen i Abu Dhabi

Så prøver jeg at samle op for de sidste mange uger. Vi har været hjemme i Danmark på 3 ugers ferie. Selvom det er fredag og weekend her, er Preben på arbejde i eftermiddag, han er kommet lidt bag ud i sommerferien. Jeg passer strandstolen og parasollen imens. Her er rigeligt varm, men alligevel dejligt.

Denne uge har været min triste uge, det var svært for mig at tage fra Danmark igen. Bekymringer om hvad der kan ske, om end jeg ved jeg hurtigt kan komme hjem. Tomhedsfølelsen ovenpå nærvær og skønne timer med Jer alle sammen.

Men heldigvis kender jeg mig selv så godt, at jeg ved at jeg snart er på plads igen, og kan nyde mit stille liv her i Abu Dhabi. Og så langt er vi jo heller ikke væk. Telefonsamtaler og mail gør afstanden kort.

Vi nød begge at være hjemme på sommerferie. Dejligt at se vores børn, barnebarnet, familien og vores venner igen. Desværre har vi ikke nået alle, vi havde simpelthen ikke dage nok.

Vi startede med at fejre Noras barnedåb en dejlig solskinssøndag. Hun klarede det så fint både i kirken og til festen. En dejlig fest med Henriette og Mortens venner og den nære familie.

Ellers har vi været rundt hos venner og familie, vi har haft aftaler hver eneste dag. TAK for gæstfrihed og tid sammen med Jer alle sammen.

Vi sluttede af med en lille uge i Lis og Oles sommerhus på Langeland. Dels for at slappe lidt af, dels for at være sammen med vores børn og min familie. Farmor og farfar kom også forbi, farfar havde længe snakket om at se Langelands Fortet. Hvilke blev et gensyn med den 40mm antiluftskyts kanon han blev uddannet til at styrer, da han var inde som soldat i 1953!

Vi sluttede ferien med bryllupsfest. Min nevø Esben og hans skønne kæreste Mia er blevet gift. Smukke unge mennesker.

Det var en stormende og regnfuld bryllupsdag, hverken brudeparret eller vi andre kunne holde balancen da vi kom ud fra Bagenkop Kirke efter vielsen, kirken ligger på en bakketop lige ud til havet! Men Mia og Esben strålede hele dagen, aftenen og natten. Så vejret var bare en detalje. Festen blev holdt på Frederiksberg Gods, hvilket bare er en fantastiske ramme for en bryllupsfest.

Dagen før vi rejste fra Danmark, var jeg på mor og fars grav. En rose fra gården i Lismose blomstrende så fint. Hvor jeg dog kom til at savne dem og vores hjem da jeg stod der. Deres kærlighed, deres medleven i vores liv og deres varme hænder. Der er så mange gode minder, så meget at glædes over og derfor også så meget at savne. Så græd jeg lidt igen og tænkte, sådan må det være. Det er sådan livet er.

I denne uge er jeg begyndt at sy et kludetæppe sammen som mor har strikket klude til. Hun var blevet færdig med at strikke og sy alle ender ind, og hun ventede bare på at jeg kom hjem så vi kunne se hvilket mønster der var flottest. Sådan blev det ikke! Jeg har taget tæppet med til Abu Dhabi og sidder nu, på en måde, sammen med mor. Jeg kan se hende ved køkkenbordet hjemme på Solskrænten i hendes lille hus. Hun fik strikket rigtig mange lapper, og det bliver helt sikkert mit ynglingstæppe. Nu er det Rikke der har hjulpet mig med at finde det flotteste mønster.

"Slægt skal følge slægters gang."

Hvordan skal jeg slutte? Tænker I nu har hørt lidt fra vores "lille" verden, vel vidende at der sker store og skræmmende ting ude i den store verden. Særligt har det gjort indtryk at der nu også kommer flygtninge til Danmark. Må vi have et åbent sind.

Jytte

2015-09-11