2014 Uge 48

Uge 48

3 uger og 3 dage er så lang tid jeg har været i Abu Dhabi nu.Og hvordan går det så? Min søster har skrevet ordret i en mail til mig: ”Jeg har svært ved at se dig lave ingenting i ret lang tid….” - Ind til nu går det faktisk helt af sig selv. Jeg tror denne nye tilværelse stadig er så overvældende og fyldt med indtryk, det fylder mig helt endnu. Faktisk er min profession i mit visa ”housewife”, og den rolle klarer jeg egentlig smadder godt, hvis jeg selv skal sige det. Jeg forstår bedre og bedre Preben at han så gerne ville afsted, nu får han smurt madpakken hver dag, og aftensmaden skal han heller ikke tænke på mere. Det lyder usandsynligt – men det er sandheden!!

Jeg er ret overrasket over hvor godt det går, nu er jeg begyndt at tro på at jeg en dag også tør køre bil her. Jeg er ved at kunne overskue de veje vi kører mest, er dog stadig nervøs over at man det meste af tiden skal forholde sig til 4 vognbaner, og at man både må overhale udenom og indenom. Og hvis Preben er bare 2 sekunder om at accelerer i et kryds, bliver der straks dyttet. Han har god hjælp af vores STORE bil, det er lettere at mase sig ind og ud i vognbanerne, og han er blevet ret sej til at kører rask til. Abu Dhabi er skabt til biler, der er desværre ikke fortove eller cykelstier. Så for at komme fra Reem Island, hvor vi bor er det enten i vores egen bil eller med en taxi eller bus. Det er godt at taxi priserne er langt billigere end i DK, så det benytter jeg mig af.

 

Ellers har denne uge været stille, det var helt trist at sige farvel til Bent, Jens og Hans efter en skøn uge med dem. I mandags, som var deres sidste dag hos os, tog vi på ørkentur med en araber i hans store 4 hjulstrækker. Jeg ved nu, at jeg aldrig skal deltage i en lignende tur. Vi blev hentet på vores adresse og kørte ca. 40 minutter afsted gennem byen og ud i ørkenen. Dér holdt vi for at vente på de andre araber ”drenge”/mænd, som havde denne hobby at kører med turister. Jeg havde ikke forestillet mig hvad det var vi skulle, der blev lukket luft af alle 4 dæk og så gik turen bare ud over sandet, op og ned, fra den ene side til til anden, fuld fart frem og opbræmsninger i et væk. Der gik højst 5 minutter så var jeg totalt kørersyg, jeg brækkede mig resten af turen, som føles som en evighed. Heldigvis kom vi til en beduinlejr hvor jeg kunne komme ned og ligge, og heldigvis kunne mændene så få turen for sig selv. Jeg følte jeg ødelagde turen for dem, de siger at det gjorde jeg ikke. Og Hans, den ”slemme” dreng optog både turen og køresyge mig. Og Jens, den ”søde” dreng han aede mig på ryggen når det blev for slemt. Jeg har en hudafskrabning på min albue af at holde balancen og brækposen på samme tid. Jeg måtte hjem og ligge i 2 timer inden jeg blev frisk igen, og så kunne jeg da heldigvis grine af det, sammen med de andre. Sjov historie. Og jeg fik nogle fine billeder af kameler.

 

I går tog Preben og jeg en tur ud i ørkenen. Vi kørte i alt 600 km., og sikke en fin tur vi havde. Det er utroligt som der bliver arbejdet på at plante grønt, både i midterrabbat og ved siderne på motorvejene, selv gadebelysning er der på lange strækninger. Vi kørte til et område der kaldes Liwa og hvor der er vand til træer og gartnerier. Det starter 225 udi i ørkenen og strækker sig over 150km. Vi kørte forbi mange oliefelter og dertil hørende camp. områder hvor arbejderne bor. Vi så kamelfarme, som alle så meget triste og fattige ud. Men ved Liwaen var der frodigt og grønt.

 

I dag har vi hver især læst i vores bøger, i eftermiddag har vi været ved en ny og skøn stand, Saadyat Island. Dejlig strand med fantastisk hvidt sand og grøn-blåt vand med kæmpe bølger. Vandet var 25 grader. At ligge der var som

lyden af Vesterhavet og jeg faldt i søvn på min liggestol, mens Preben lå under en parasol og

læste.

På onsdag starter jeg på at gå til Zumba, jeg har fundet et sted hvor det kan lade sig gøre.

Jeg har aldrig prøvet det før, men tror det bliver sjovt. Jeg vil også gerne møde nogle nye

mennesker.

Jeg sidder på vores altan, klokken er 21.30 og det summer af glade børnesstemmer nede fra

pool-området. Der er så meget liv, voksne der griller og børn der leger. Det er til at blive helt godt

humør over. Vi kan næsten ikke forholde os til at det er 1. søndag i advent i morgen. Jeg tror det

bliver umuligt at komme i ”dansk” julestemning. Dog ser vi julepynt i alle forretninger, det ene

mere grimt end et andet. Masser af blinkende lys og kulørt juleglimmer og plastic juletræer.

Nok for denne uge, vi skriver igen i næste uge. Må I alle få en dejlig start på december og må I

bare have en rigtig god uge.

 

Jytte; 2014-11-29

Jakobsen i Abu Dhabi