2015 Uge 45

Jakobsen i Abu Dhabi

 

Jeg har lige skubbet altandøren op, solen er gået ned, klokken er snart 18 og om lidt bliver det mørkt. Fliserne på gulvet holder på solens varme og det er lunt og godt at sidde her. Kaffekoppen er inden for rækkevidde og denne uge har ikke været helt så almindelig som sidste uge, så den glæder jeg mig til at skrive lidt om.

Sidste lørdag ved midnatstid hentede Preben sin storesøster Kirsten og hendes to rejseveninder Britta og Helle i Dubai lufthavn. Fra de trådte ind ad døren klokken 01:30 søndag nat har der bare været gang i vores lejlighed. De tre ”flotte damer” er helt fantastiske og de går ikke tør for ”strøm”. De er startet alle dagene mellem kl. 7 og 8 med at gå ned i swimminpoolen, for at svømme et par baner. Og jeg tror klokken er rundet midnat de fleste aftner inden de synes de skulle i seng.

Det er ikke sådan at de lige skal slappe lidt af med strikketøj, en bog eller et dameblad. Det kan de gøre derhjemme, siger de. Gad vide om de gør det??

Jeg har været med rundt i Abu Dhabi de fleste dage, hvilket har været en fornøjelse. Preben bliver nødt til at passe sit arbejde, men han er nu frisk på oplevelser når han har fri.

Jeg var ikke med i Grand Mosk, hvilket gav en god historie at fortælle. Nemlig at de tre veninder mistede den guidede tur. De sad ellers helt klar, ifølge dem selv, men snakken gik og det gjorde guiden også, uden at de opdagede det!!

Den. 2. november blev Preben 53 år, sidste år sad han alene på det lokale pizzeria efter arbejdstid, og fejrede fødselsdagen. I år var helt anderledes festlig. Kirsten, Helle og Britta havde medbragt 53 lagekagelys og små og store flag. I løbet af eftermiddagen bagte de vandbakkelses-kagemand og pyntede lejligheden op. Der blev sunget fødselsdagssang HØJT OG FESTLIGT lige da han trådte ind ad døren, og så var festen i gang. Først kagemand og derefter kørte vi over og spiste på Herritage Village, vi sad udenfor nærmest i vandkanten og kunne nyde udsigten over byen. Vi hørte en guide der for sjov sagde til sine tyske turister: ”Se der sidder en europæer, han har også 4 koner.” Sjovt at en araber joker med flerkoneri. Det eksisterer jo her, dog er det ikke så mange der praktiserer det.

Dagen før Prebens fødselsdag havde farmor og farfar inviteret vores børn til Prebens fødselsdag hjemme i Hedensted, så Preben Skypede sammen med alle vores børn og vores lille Nora. Sødt gjort af Gudrun og Regner. Og TAK for alle de hilsner Preben fik på mail og Facebook, på den måde føler vi virkelig at både familie og venner stadig er tæt på, selvom vi er langt væk.

 

Som noget nyt har vi prøvet ørken-aften-safari. Vi inviterede Raquel med, så hun kunne hilse på vores gæster og få den oplevelse med. Den arabiske chaufør startede med at klappe Preben på skulderen, og med glimt i øjet spurgte han om Preben var ude med sine 5 koner. Preben svarede selvfølgelig, at det var han. Det var en fin tur, dog er jeg ikke god til det med at køre i ørkenens bakker. Preben snakkede med chaufføren om han kunne køre forsigtigt, hvilket han virkelig forsøgte på. Men der skal fart på for at komme op og ned. Jeg blev kun lidt køresyg, og var jo omgivet af tre sygeplejersker som gav omsorg med det sammen. Raquel spurgte om NEJ betød NO. Ordet NEJ blev flittigt brugt af alle. Ind imellem tror jeg vi nærmest skreg det. Det er altså skræmmende når man kurer sidelæns ned af en ret stejl sandskrænt.

Vi sluttede turen med at sidde i en ”turist” beduinlejr, hvor der var dækket op med et kæmpe tæppe i midten, med borde og puder rundt om. Inden vi satte os dér så vi solnedgangen. Der blev serveret arabisk kaffe i små kopper med dadler til. Der var arabisk buffet, mavedans, vandpibe og stjernehimmel, det vil sige at alt lys blev slukket og vi sad eller lå og kiggede på stjernehimlen. Det var virkelig en stor oplevelse, men jeg vil lige indskyde at det kan man altså også gøre i Danmark. Særligt på Langeland, når vi er ude hos Lis og Ole og natten er sort, og ingen gadelys i kilometers afstand, så er der også en fantastisk stjernehimmel. Men selvfølgelig er det specielt at ligge i ørkenen, lunt og godt på et tæppe og opleve den milde varme. Det er anderledes koldt hjemme i november måned.

I går var sidste dag sammen med Kirsten, Britta og Helle. Vi kørte til Dubai og nød dagen sammen med dem. Vi prøvede en ny cafe på Atlantis (hotellet på Palmen), badede ved Sejlet, var i souken (den gamle og fattige bydel af Dubai), hvor vi handlede lidt krydderier. Preben er ret god til at prutte om prisen. Vi er alle forundrede over alle de ”guld” butikker der er, og kan næsten ikke forstå hvis det virkelig er den ægte vare!!

For øvrigt var vi også forbi frugt/grønt og fiskemarkedet, hvilket er en oplevelse for alle sanser. Lugte, farver, underlige fisk, hajer i lange baner og mænd med trillebøre der tilbyder at transporterer folks varer for dem fra markedet og til bilen.

Vi sluttede dagen med at sejle på et gammelt træskib, hvor vi i løbet af de to timer det varede, spiste aftensmad og blev underholdt. Hvilket var meget stemningsfuldt, både på båden og sejlturen ud og ind af Dubai Creak.

I dag har vi slappet totalt af, vi har slået sofaen ud og ligget og læst. Jeg er begyndt at spille et spil på min telefon, dvs jeg har hentet en App der hedder WORDBRAIN. Det kan anbefales. Det er træning af ”de små grå”. Det var Britta der lærte mig det spil. Jeg er nået til SKILDPADDE-niveau, så der er lang vej igen, det stopper ved RUMVÆSEN.

Det har været en helt FANTASTISK uge, det er så skønt at have gæster. Og tænk nu har vi lært Britta og Helle at kende. Dejligt at Kirsten tog dem med på tur ned til os. Det har været så hyggeligt at mærke deres venskab, se deres glæde og begejstring over alt det de har set og oplevet. Dejligt at snakke med dem, lytte til dem, spise god mad og drikke vin samme med dem. De har været så nemme at have, så jeg ind imellem var helt flov over hvor roligt jeg tog det. De har alle tre sovet på vores gæsteværelse, ingen ville holdes udenfor. Så Kirsten har ligget på ”drømmesengen”. Hun siger hun har sovet godt. Nu har de deres sidste dag i Dubai, de flyver hjem mod Danmark i morgen kl. 9.00.

Preben har fået en bog i fødselsdagsgave af gæsterne: ”Manden der hedder Ove.” af Fredrik Backman. Den siger han er god. Bare som en ide hvis nogen mangler noget at læse. Den er vidst ikke særlig seriøs!!

Rigtig god uge til alle Jer alle sammen.

 

Jytte

2015-11-07